Energistyrelsen antager, at omkring 2,9 procent af den danske produktion af biogas siver ud fra biogasanlæggene. Samtidig vurderer Energistyrelsen, at balancen for, hvornår biogas er klimaneutralt, vender ved en lækage på 1,5 procent. Dermed er lækagen over et procentpoint højere end, hvad Energistyrelsen vurderer som et klimaneutralt niveau.

En lækage på 1,4 procentpoint over det klimaneutrale niveau svarer ifølge vores udregning til, at biogas er mere klimabelastende end fossilgas, hvis man tager udgangspunkt i et 20 års-perspektiv for klimaforandringer (GWP20), hvor metan anses for at være over 80 gange kraftigere end CO2.

Dette forudsætter samtidig, at Energistyrelsens vurdering af, at biogas er klimaneutral ved en lækage på 1,5 procent, er rigtig, hvilket igen vil forudsætte, at produktionen af biogas fører til negative emissioner af klimagasser, hvis lækagen er mindre end 1,5 procent.

Kan produktion af biogas være klimanegativ?

Der er noget forkert i at påstå, at produktionen af biogas kan føre til negative udledninger af klimagasser. Grunden til, at Energistyrelsen alligevel kan nå den konklusion, er, at den sammenligner med, hvad der havde været af udledninger, hvis man ikke havde produceret biogas. For eksempel er klimabelastningen mindre, når man spreder gylle på markerne, efter den har været igennem et biogasanlæg, end når man spreder den direkte på markerne. Men at det ligefrem er negative udledninger, er naturligvis ikke rigtigt. Det svarer til at sige, at små biler er klimaneutrale, fordi store biler udleder mere CO2 end de små.

Hvad gøres der for at tætne biogasanlæggene?

Især en rapport fra 2021 med den lidt misvisende titel ”Målrettet indsats for at mindske metantab fra danske biogasanlæg” gjorde det politisk klart, at det var nødvendigt med skærpet offentlig overvågning og regulering af matantabet fra biogasanlæg. Rapporten viste, at der gennemsnitligt sivede 2,5 procent af produktionen ud fra de undersøgte anlæg. Det var lidt af et chok, for hidtil havde man regnet med, at der kun sivede 1 procent ud fra anlæggene.

Ifølge den politiske aftale ”Danmark Kan Mere II: Klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022” fra 25. juni 2022 skal der indføres en regulering af metantab fra biogasproduktion, som begrænser metantabet mest muligt, senest 1. januar 2023.

Ifølge Energistyrelsen skal der fremover være en årlig ekstern anlægsgennemgang med krav om:

– Udbedringer, forbedringer på anlæggene.

– Egenkontrolprogram.

– En punktkildegrænse på højst 1 procent fra bestemte punktkilder.

På nuværende tidspunkt er det usikkert, hvad sanktionerne bliver over for biogasanlæg, som ikke reducerer deres metantab hurtigt nok. Så vidt vi ved, er der ingen politiske målsætninger for, hvor langt under 1 procent det gennemsnitlige metantab skal ned. Vi har p.t. heller ikke kendskab til, hvad der vil være af krav til biogasanlæg, hvis de allerede overholder 1 procent-målsætningen for bestemte punktkilder.

Læs mere på Energistyrelsens hjemmeside.

Flaring

Årsagen til flaring af biogas kan f.eks. være for stor produktion, vedligeholdelsesarbejde eller dårlig gaskvalitet.

Vi har spurgt både Energistyrelsen og Evida, og vi må konkludere, at ingen ved, hvor meget biogas der flares i Danmark.

Flere steder i Jylland er der ellers opstået såkaldte biogaslommer. En biogaslomme er et geografisk område i distributionssystemet med høj produktion af biogas uden et tilsvarende gasforbrug eller tilstrækkelig infrastruktur til nyttiggørelse al biogassen. Der er dermed et overskud af gas i en kortere eller længere periode. Dette overskud af gas kan ikke fordeles til transmissionssystemet, medmindre gassen kan pupes ind i gastransmissionssystemet. Disse situationer søges løst med nedregulering af biogasproduktionen, hvilket - tænker vi - kan føre til flaring. Men, som sagt, det er der ingen, der ved.

Tilbage

Sidst redigeret 14.02.2024