Ifølge regeringens Strategi for Power-to-X vil elektrolysekapaciteten til produktion af PtX være op mod 4 – 6 GW i 2030. Allerede annoncerede projekter fra private aktører ligger på ca. 7 GW elektrolysekapacitet frem mod 2030. Med udgangspunkt i Energistyrelsens baggrundsnotat om PtX til Analyseforudsætninger til Energinet 2021 svarer 4 – 6 GW kapacitet til et årligt elforbrug på ca. 20 – 30 TWh.  Til sammenligning forventer samme kilde – som udkom et par måneder før PtX-strategien – at Danmarks samlede elforbrug er ca. 60 TWh i 2030.

Ny infrastruktur

Strategien indeholder en skitse til, hvordan brintinfrastrukturen udbygges. Regeringen forventer i første omgang at etablere en regulering af markedet for brintinfrastruktur. Det vil blandt andet sige at sikre en ændring af lovgivningen så Energinet og Evida kan eje og drive brintinfrastruktur. Hvis strategien bliver til virkelighed, kan vi således forvente, at der bliver bygget en helt ny infrastruktur af gasrørledninger til brint i fremtiden.

Energistyrelsen udarbejder hvert år et sæt nye analyseforudsætninger til Energinet, som virksomheden skal tage udgangspunkt i, når den tager beslutninger om investeringer i ny infrastruktur. Strategien for PtX indeholder en forventning om ca. 5 gange højere produktion af PtX i 2030 end forudset i 2021-analyseforudsætningern. Altså en voldsom forøget forventning til PtX.

Forudset ny infrastruktur

Konkret vurderer Energinet, at det ene af de to gasrør, der i dag forbinder det danske og tyske gassystem mellem Egtved og Ellund, kan konverteres til eksport af ren brint. Ligeledes forventer Energinet, at dele af gasdistributionssystemet eventuelt kan genanvendes i takt med, at gasfyr til individuel boligopvarmning udfases. Det øvrige gassystem forventes af være reserveret til biogas og fossilgas. Strategien nævner ikke, at det er superkompliceret at konverterer et gasrør, der er konstrueret til metangas, til at transportere brint.

"Energinet har i samarbejde med Energistyrelsen været i dialog med i alt 19 markedsaktører fra ind- og udland, som har tilkendegivet interesse i dansk brintinfrastruktur. Dialogen har givet mere klarhed over bl.a. værdien af brintinfrastruktur for markedsaktørerne samt relevant timing for evt. etablering af denne. Flere markedsaktører antager, at de indledningsvist skal kunne klare sig uden brintinfrastruktur, men at det senere bliver nødvendigt for at realisere en fuld kommerciel skalering" (citat fra Boks 4 Brintinfrastruktur i strategien).

Energitab ved produktion af PtX

På trods af, at energitab ved produktion af PtX er en væsentlig barriere for teknologien, nævner strategien ikke energitab med et ord. Teknologikataloget, som udarbejdes af Energistyrelsen, vurderer imidlertid de fremtidige energitab baseret på forventede teknologiforbedringer. Eksempelvis vil energitabet ved produktion af metanol være 39 procent i 2030. Dog vil 25 procent af input-energien kunne udnyttes som fjernvarme, hvis anlægget er tilsluttet et varmenet. For flybrændstof gælder, at energitabet i 2030 vil være 60 procent, og at 40 procent af inputtet kan udnyttes som fjernvarme.

Vedvarende energi

Som sagt vurderede Energistyrelsen to måneder inden frigivelsen af PtX-strategien, at Danmarks samlede elforbrug vil være 60 TWh i 2030. Stigning i forventningen til produktionen af PtX må betyde, at det samlede elforbrug stiger. 

I de 60 TWh er inkluderet 1 GW elektrolysekapacitet. Dermed er 3-5 GW ny elektrolysekapacitet, hvilket svarer til et årligt elektricitetsforbrug på 15 til 25 TWh. Når man laver analyser af fremtidens energibehov, anbefaler Energistyrelsen desuden at antage, at 10 procent af elforbruget til et PtX-anlæg omsættes til overskudsvarme, der kan anvendes til fjernvarme. Forudsat at disse 10 procent kan erstatte forbruget af elektricitet, vil der således blive tilbageført mellem 1,5 og 2,5 TWh til energisystemet. Dermed vil det årlige energiforbrug være mellem 13,5 og 22,5 TWh højere end forventet, før regeringens strategi udkom.

Perioderne, hvor der er overskud af vedvarende elektricitet i Danmark, er begrænsede, og medmindre produktionen af PtX begrænses til disse perioder, vil en gennemførsel af strategien uundgåeligt føre til øget forbrug af ikke-vedvarende energi inklusiv bioenergi, uanset om PtX-virksomhederne har købt oprindelsesgaranterer eller ej.

Kuldstof

For at producere kulstofholdige brændstoffer såsom metan, metanol og flybrændstof skal der være en kulstof-kilde i form af CO2 til rådighed. CO2 kan i princippet kun indsamles, hvis der er en høj koncentration af CO2, hvilket man typisk finder i røggas fra store forbrændingsanlæg. Man skal altså udlede CO2, før den kan fanges, og det vil langt fra være al den udledte CO2, der bliver indfanget. I øvrigt bliver den indsamlede CO2 udledt igen, når det brændes af i PtX-produkter. En undtagelse er biogas, hvor CO2 skal renses ud, før gassen kan bruges som ledningsgas. Mængden af biogas er dog begrænset.

I princippet kan man fange CO2 direkte fra atmosfæren, men det kan ikke gøres uden et stort energiforbrug, hvilket vil medføre et helt andet energiregnskab for PtX-løsninger.

Ifølge strategien vil der være tilstrækkeligt med muligheder for at fange CO2 frem til 2030 til at gennemføre regeringens planer, men mulighederne vil være begrænsede på sigt. Strategien foreslår to løsninger: Enten at anvende ikke-kulstofholdigt PtX, dvs. ammoniak, eller direkte fangst af CO2 fra atmosfæren. Det sidste har vi været inde på, og ammoniak er meget giftigt.

Fleksibel drift

Regeringen forventer også at skabe rammer for at understøtte fleksibel drift af PtX-anlæggene. Det er fornuftigt, at PtX-anlæg kun er i drift i de perioder, hvor der er overskud af vedvarende energi, eksklusiv bioenergi, men vi har stadig til gode at få at se, hvad "fleksibel drift" betyder i virkeligheden.

Begræns stigningen

Desværre er der en begrænsning på, hvor hurtigt produktionen af vedvarende energi kan stige, og hvor meget vedvarende energi der kan produceres på en bæredygtig måde i fremtiden.

I og med, at produktion af PtX foreløbigt vil føre til øget direkte eller indirekte afbrænding af ikke-bæredygtige energikilder, og at der samtidigt er et stort energitab i processen, er det grønvask at tale om, at PtX er en miljøvenlig energibære. Naturligvis er det en teknologi, der har et potentiale, men når det er så tydeligt, at teknologien i mange år fremover vil føre til øget forbrug af ikke-bæredygtige energikilder, bør regeringen opstille barrierer for produktionen i stedet for at fremme den.

En anden effekt af grøntvasken af PtX er, at PtX kan skygge for behovet for energibesparelser og regulering af forbrugernes adfærd.  Dels er der urealistiske høje forventninger til, hvad teknologien kan løse af problemer på energiområdet, dels bliver der brugt mange penge på teknologien, som vil have været brugt bedre andre steder i energisektoren. Vi kan ikke fortsætte med et forbrug, som er baseret på business as usual, heller ikke med en positiv udvikling på PtX-området.

Strategien er vedtaget

Regeringens strategi blev i store træk vedtaget i en politisk aftale den 15. marts 2022.

Aftalen lægger vægt på, at der kun bruges dokumenteret vedvarende energi til produktion af brint og PtX. Uanset krav om dokumentation betyder et øget forbrug af vedvarende energi til et formål som regel, at der er tilsvarende mindre vedvarende energi til andre formål.

Ifølge aftalen skal Danmark være nettoeksportør af grøn energi i 2030. Det må betyde, at Danmark skal producere mere vedvarende el og varme end vi forbruger i 2030. Ifølge en analyse fra Dansk Energi vil det kræve, at der sker en udvidelse af Danmarks produktion af grøn strøm på hele otte GW inden 2030. Det svarer til fire gange så meget, som den nuværende produktion af strøm fra havvindmøller i dag. Man kan derfor frygte, at energitabet under produktion af PtX modregnes som eksport, hvis PtX-brændstofferne bruges i f.eks. skibs- og luftfart. Desværre er der også stor fare for, at ønsket om nettoeksport af grøn strøm vil føre til øget forbrug af bioenergi eller biogas, da begge typer energi officielt betragtes som grøn energi.

Med aftalen bliver der åbnet op for, at der etableres direkte elkabler mellem energiproduktion og PtX-produktion. Dette er et klart eksempel på, at der ikke er tale om overskudsstrøm.

Endeligt indeholder aftalen et ønske om at opbygge en helt ny infrastruktur til brint bestående af rør og lagringsfaciliteter.

Sidst redigeret 17.03.2022