Brint er en knap ressource
Grøn brint vil altid være en begrænset – men eftertragtet – ressource. Direkte elektrificerings- og energieffektiviseringsløsninger bør altid prioriteres, hvor det er muligt, da de altid er både billigere og mere effektive end brint
De enorme mængder energi, der er nødvendige for at producere, transportere og opbevare brint, betyder, at brint er en meget ineffektiv energibærer. Produktion og tilgængelighed af brint bliver ikke stor nok til at fortrænge det nuværende forbrug af fossilt brændsel.
Direkte elektrificering er altid mere effektiv og billigere end først at omdanne elektricitet til brint for derefter at bruge den som en energibærer. Fremstilling af grøn brint resulterer i et energitab på mindst 32 procent (dvs. mindst en tredjedel), hvis varmeproduktionen ikke udnyttes, og små, dyre og teknologisk umodne anlæg ikke tæller med. Teknologien kan forbedres, men energitabet kommer næppe nogensinde under 25 procent. Energistyrelsen forventer et tab på ca. 33 procent frem mod 2030. Afhængig af brintens endelige anvendelse kan det samlede energitab være langt større.
Andre problemer
Ud over at være energiineffektiv er brint eksplosiv. En britisk regeringsundersøgelse viser, at den er fire gange farligere end fossilgas. Derudover er brint et meget lille molekyle – omkring 1/8 af størrelsen af fossilgas – og som følge heraf er det meget mere sandsynligt, at det siver ud mellem revner og sprækker i rør og fra brændselscellerne. Brint har også en lav antændelsestemperatur sammenlignet med fossilgas, og derfor er der større sandsynlighed for, at den går i brand eller eksploderer.
Mere effektive teknologier
Teknologier som varmepumper og elbiler er allerede billigere og mere effektive alternativer end brintløsninger. Kun de sektorer, der er svære at dekarbonisere, såsom skibsfart, stål- og cementproduktion (dvs. energiforbruget til at producere høj kvalitets-temperatur), bør bruge brint.
Parallelt med at ekspandere kulstoffattige brintbaserede demonstrationsprojekter globalt, bør skibsfarten implementere løsninger som reduktion, avanceret vinddrift, batterier, hastighedsreduktion og effektivitet. Ligeledes bør stålindustrien introducere reduktion og effektivisering.
Inden for luftfart er reduktion den eneste effektive dekaboseringsmetode i sigte. Ingen nuværende eller forudsete planer og strategier i luftfartssektoren bringer Danmark, EU eller resten af verden i nærheden af klimaneutralitet.
Tilbage til startside om brint
Sidst redigeret 03.08.2023
Om stopgas.dk
Hjemmesiden StopGas.dk formidler viden om gas til danske klima- og miljøaktivister. Siden drives af Miljøbevægelsen NOAH. Vi bestræber os på, at indholdet er fagligt korrekt og velfunderet, og at det supplerer dag til dag-opdateringer i Facebook-grupper og andre kommunikationskanaler.
Kontakt jacob@noah.dk, hvis du har forslag til ændringer, opdateringer eller selv vil bidrage med en tekst.