Gasindustrien kalder det ”blå” brint, når brint bliver produceret af fossilgas, og noget af den udledte CO2 bliver indfanget og deponeret i undergrunden.

Et eksempel på produktion af blå brint er et Shell-anlæg i Canada. Anlægget har indtil nu fanget fem millioner tons CO2, men udledt 7,5 millioner tons. På trods af flotte ord som ren (clean) og lavemissions (low carbon) produktion af brint har anlægget således udledt flere ødelæggende klimagasser til atmosfæren, end det har lagret.

Eksemplet er ikke enestående. På verdensplan har 263 CCS-projekter indtil nu fået statsstøtte. En gennemgang af disse projekter viser, at der er stor forskel på, hvor meget CO2 projekterne lover at fange og lagre, og hvor meget fangst og lagring det bliver til i virkeligheden. Kun 17 procent af den CO2-fangst, der blev lovet på ansøgningstidspunktet, er indfriet. Der er lang vej til at fange og lagre 90 procent af den udledte CO2, som industrien ofte hævder kan lade sig gøre.

I vurdering af den fossile (blå) brint bør også indgå, at der er et energitab under produktionen af brint, og at det koster ekstra energi at indvinde og lagre CO2. Mange mener derfor, at det er bedre at bruge fossilgas, som den er, uden først at omdanne den til brint og forsøge at deponere noget af den udledte CO2. Den danske regering har da også kæmpet en brav kamp de sidste par år for at forhindre EU-støtte til fossil brint.

Norge satser på fossil brint

I Danmark er der et narrativ om, at Norge kan producere store mængder vedvarende energi i fremtiden, som kan bruges til at forsyne Danmark og resten af Europa med ren, vedvarende energi. Desværre er det ikke noget, som vinder genklang i Norge. De norske myndigheder planlægger derimod en fremtid, hvor landet forsyner resten af Europa med fossil brint. Enten ved selv at producere brinten eller ved at eksportere fossilgas til at producere brint i andre lande. Det kan man læse i den hvidbog om fremtidens norske energiressourcer, som den norske regering udgav i sommers.

Norge har rigtigt nok store forventninger til flydende havvindmøller. Havet omkring Norge er dybt, og det kan være svært at bundfæste vindmøller, som vi gør i Danmark. Det har ført til, at Norge er langt fremme i forskning og udvikling af flydende havvindmøller. Den norske regering anser ligefrem flydende havvindmøller som et muligt indbringende fremtidigt eksporteventyr.

På trods af lyse udsigter for norsk havvindenergi forventer Norge selv at bruge den vedvarende energi, der kan produceres i landet. Norge har vidtrækkende planer om elektrificering af deres energisystem og forventer ikke at have overskud af vedvarende energi til eksport. Med hensyn til eksporteventyret af flydende vindmøller handler det om eksport af viden og færdigbyggede havvindmøller.

Sidst redigeret 10.06.2021