Et almindeligt energipolitisk argument er, at energiforsyningen til et land skal komme fra flere uafhængige kilder og være rigelig. Så undgår landet, at én leverandør presser prisen op eller på anden måde yder pression mod landet. Dette princip er en af de vigtigste grundpiller i EU’s energipolitik.

Danmark:

En analyse i Ingeniøren – fra inden klima-, energi- og forsyningsministeren godkendte byggeriet af Baltic Pipe – stillede spørgsmål ved, om fordelene ved projektet kan opveje ulemperne for Danmark.

For eksempel har projektet ingen betydning for den danske forsyningssikkerhed: ”Vi har i forvejen to gaslagre, der kan klare, at gassen bliver afbrudt i en hel vintermåned; vi kan importere gas fra Tyskland, og vi har endda planer for at tackle forsyningen, når Total lukker for nordsøgassen for at renovere Tyra-feltet”.

Polen:

Polen er allerede godt diversificeret, og landet har rigelig med forsyningsmuligheder med gas. En undersøgelse viser, at det nuværende gasnetværk til Polen allerede er tilstrækkelig modstandsdygtigt til at modstå en række mulige fremtidige scenarier for gasefterspørgsel med ekstreme forsyningsforstyrrelser. Undersøgelsen fremhæver, at kapaciteten til at modtage gas fra Tyskland og via LNG-terminalen i Świnoujście er stor. Polen kan sagtens imødekomme det fremtidige gasbehov uden ny fossil infrastruktur – også uden at importere gas fra Rusland.

Spørgsmålet er derfor, om forsyningssikkerhed og erstatning af kul med gas – som det ellers ofte hævdes –  er vigtige argumenter for selskaberne bag Baltic Pipe. Udvidelse af markedet – og dermed øget forbrug af gas – synes i hvert fald lige så vigtig. Se f.eks. denne video, hvor direktøren for Gaz-System 36m40s inde – ud over at fralægge sig et ansvar for byggeriet af gasledninger – forklarer, at selskabet forventer at tjene penge på at videresælge gas til andre lande.

Norge:

Ifølge en artikel i PoliticoPro (med titlen ”Poland turns to Norwegian gas to trump Russia”) mener Norge ikke, at Baltic Pipe er nødvendig for at styre gasseksporten og frygter, at en faldende efterspørgsel efter gas i EU vil svække projektets kommercielle levedygtighed.

Norge er eneste leverandør af gas til Baltic Pipe og i stigende grad afhængig af gasindvinding nord for polarcirklen, som er et af jordens mest skrøbelige områder med hensyn til natur og miljø.