Import af gas
Danmark risikerer at importere skiffergas fra Polen
Ifølge business casen for Baltic Pipe vil rørledningen gøre det muligt at transportere 3 mia. m3 gas om året fra Polen til Danmark. Til sammenligning er Danmarks nuværende årlige forbrug af naturgas 2,9 mia. m3.
Selvom man kun kan transportere gassen en vej af gangen, kan man spekulere i, hvorfor Baltic Pipe dimensioneres til at kunne importere, hvad der svarer til hele Danmarks forbrug, selvom Danmark har gaslagre, der er store nok til at håndtere lange stop for leverancerne af gas.
Energinet fortæller, at det er EU, som stiller krav om, at gassen skal kunne sendes begge veje. Baltic Pipe vil ikke kunne have fået EU-støtte, hvis gassen kun kan transportres den ene vej. Den forklaring er muligvis god nok for Energinet og danske beslutningstagere, men det kan næppe være for sjov, at EU stiller sådan et krav, og der må være en forventning om, at man i perioder får brug for at sende gas fra Polen til Danmark.
Hvis Danmark importerer gas fra Polen, vil gassen sandsynligvis komme fra LNG-terminalen i Świnoujście (eller en planlagt terminal i Gdansk), og det betyder stor risiko for skiffergas fra USA, som har en meget klimabelastende rygsæk.
Om stopgas.dk
Hjemmesiden StopGas.dk formidler viden om gas til danske klima- og miljøaktivister. Siden drives af Miljøbevægelsen NOAH. Vi bestræber os på, at indholdet er fagligt korrekt og velfunderet, og at det supplerer dag til dag-opdateringer i Facebook-grupper og andre kommunikationskanaler.
Kontakt jacob@noah.dk, hvis du har forslag til ændringer, opdateringer eller selv vil bidrage med en tekst.