LNG står for Liquefied natural gas eller flydende fossilgas. Gas bliver flydende og fylder langt mindre, når det bliver kølet ned (til omkring minus 162 grader). Energiforbruget til forbehandling og nedkøling kan udgøre op til 10 procent af den gas, der skal transporteres.

Det Internationale Energiagentur (IEA) anslår, at, hvis man inkluderer hele værdikæden, er der blevet brugt omkring 11 procent til transport af den gas, der ankommer til Europa fra USA. Til sammenligning er forbruget til transport typisk under en procent i gasrørledninger.

Hvor kommer LNG fra

LNG ankommer til det europæiske ledningsnet via LNG-terminaler. Danmark har ikke en LNG-terminal, men der er en i Gøteborg og et par stykker i Polen.

I princippet kan gassen komme alle steder fra. For eksempel er der gasfelter i Norge, hvor gassen bliver transporteret væk via skib. Der er dog forholdsvis stor sandsynlighed for, at LNG stammer fra skiffergas, som er endnu mere klima- og miljøbelastende end fossilgas.

Boil-off

LNG opbevares ved atmosfærisk tryk i dobbeltvæggede, isolerede tanke, som er beregnet til opbevaring af væsker ved ekstremt lave (kryogene) temperaturer.

For at holde tanke med LNG under konstant tryk, bliver der løbende fjernet lidt gas. Den såkaldte boil-off-gas (BOG) er ca. 0,05-0,15 procent af gassens volumen pr. dag. BOG kan anvendes som brændstof ombord på skibe, eller det kan gøres flydende igen og tilbageføres til tankene afhængig af skibets eller et gaslagers konstruktion. Tilbageføring kan eliminere reduktion af LNG under lange rejser og bevare lastens sammensætning.

En analyse af casestudier konkluder, at BOG er ca. 2,7 procent ved lastningsprocessen, ca. 4 procent under lastning og ca. 2,63 procent ved losning.

Sidst redigeret 29.03.2022