Stop Gas
stopgas.dk
Stop Gas
Stop Gas

Ny gasledning til Lolland og Falster

På trods af et stort samfundsøkonomisk underskud skal der bygges en gasledning til Lolland-Falster. Ledningen var næppe blevet til noget uden Baltic Pipe. Et lovforslag vil – hvis det bliver vedtaget – sætte byggeriet på pause

Nordic Sugar fyrer med kul og olie, og det har længe stået klart, at der skal findes en anden energiform. Virksomheden havde egentligt besluttet sig for at transportere gas i lastbiler fra Sverige, men med byggeriet af Baltic Pipe opstod der en mulighed for at blive koblet på gastransmissionsnettet via en 115 km ledning til Baltic Pipe uden de store udgifter for virksomheden, men med store samfundsøkonomiske omkostninger. Det var i hvert fald, hvad man troede, da Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen godkendte byggeriet, men siden er prisen på gas steget, og en elektrificering af sukkerproduktionen ser ud til at være billigere for både virksomhed og samfund.

Gas er ikke længere den billigste løsning for Nordic Sugar

Siden byggeriet af gasledningen blev besluttet, er gaspriserne steget kraftigt, bl.a. som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Dermed er der meget, der tyder på, at en fuldstændig eller delvis elektrificering af sukkerproduktionen vil være billigere for virksomheden end en gasrørsløsning.

I en analyse fra 18. maj 2022 viser Deloitte og Kraka, at med de forventede fremtidige priser på gas vil gasløsningen være dyrere for Nordic Sugar end en hel eller delvis elektrificering af produktionen. Siden er forventningerne til de fremtidige gaspriser skruet endnu højere op ifølge et indlæg i Ingeniøren fra 10. oktober 2022 fra Kraka.


Er det teknisk muligt at elektrificere produktionen af sukker?

Konsulentfirmaet Weel & Sandvig Energi og Procesinnovation undersøgte i 2020 de tekniske muligheder for at elektrificere Nykøbing Sukkerfabrik. Ifølge rapporten vil 80 procent af det nuværende brændselsbehov til dampproduktion kunne erstattes med eldrevne varmepumper integreret i produktionen.

Selvom der i dag ikke findes sukkefabrikker med så omfattende varmepumpe-system, findes der ifølge rapporten industrier med lige så kraftige varmepumper, som viser, at det ikke er forbundet med speciel stor risiko at satse på en elektrificering af sukkerfabrikkerne på Lolland-Falster.

Andre europæiske sukkerfabrikker har en delvis elektrificeret produktion. Eksempelvis dækkes ca. 40 procent af energien på den Schweiziske sukkerfabrik Zuckerfabrik Aarberg af varmepumper ifølge Klimamonitor.

Store samfundsøkonomiske omkostninger

I 2020 udgav Energinet en business case for Lolland-Falster gasledningen, som nåede frem til, at de samfundsøkonomiske omkostninger ville være 331 mio. kr. I et §-20-svar til Søren Egge Rasmussen (EL) dateret 16. oktober 2020 indrømmer Energistyrelsen dog, at Energinet ikke har fulgt gængse regnemetoder. Energinet havde inkluderet værdien af CO2-reduktioner som følge af, at projektet ifølge Energinet vil føre til øget produktion af biogas på Lolland-Falster. Biogas modtager dog så meget statsstøtte, at hvis der bliver bygget flere biogasanlæg på Lolland og Falster, vil der blive givet tilsvarende mindre i støtte andre steder, og så vil man være lige vidt ifølge Energistyrelsen. Uden værdien af CO2-reduktioner, løber de samfundsøkonomiske nettoomkostninger for projektet op på 699 mio. kr. ifølge §-20-svaret fra oktober 2020.


I april 2022 kom det frem, at vurderingen af anlægsprisen var blevet forhøjet fra 846 mio. kr. til ca. 1.016 mio. kr. hvilket betød, at vurderingen af det samfundsøkonomiske minus steg med samme beløb, altså fra 699 kr. til 869 mio. kr.


I september 2022 blev budgettet opjusteret med 409 mio. kr. til 1.455 mio. kr. Klima-, Energi- og Forsyningsministeren orienterede denne gang ikke om konsekvenserne for projektets samfundsøkonomi, men som ministeren beskrev i orienteringen fra april 2022, vil en forøgelse af anlægsprisen for projektet have en tilsvarende negativ påvirkning på den samfundsøkonomiske vurdering. Med en forøgelse af budgettet på 409 mio. kr. vurderes det samfundsøkonomiske minus altså at lande på 1.278 mio. kr.


I februar 2023 blev omkostningerne nedjusteret med 110 mio. kr. Hvis denne omkostning holder stik, bliver de samlede omkostninger dermed 469 mio. kr. højere, end da byggeriet blev godkendt af daværende Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i marts 2021.

Stop Gas

Beslutningen truffet på et mangelfuldt grundlag

For at vurdere andre alternative løsninger, gennemgik Energinets business case to alternative rørføringer samt en løsning med tankbiler, som kører med gas fra Göteborg til Lolland-Falster, men den forbigik muligheden for elektrificering. Energinet begrundede fraværet af denne løsning med, at investeringer i sæsonbestemt produktion, som fremstilling af sukker, er mere risikable end ved helårsdrift, og at der vil være processer, som ikke kan elektrificeres, og dermed kræve supplerende løsninger. For det tredje er en investering i elektrificering ifølge business casen hverken mulig for Nordic Sugar af virksomhedsøkonomiske grunde eller for Energinet af lovgivningsmæssige grunde.


Sukkerrøret er en gasfælde

Det meste af Nordic Sugar-produktionen kan elektrificeres forholdsvis hurtigt. I stedet for at kræve en elektrificering af produktionen har samfundet foreløbigt givet tilsagn om at bruge 1.278 mio. kr. til en ikke-klimaneutral løsning. Når gasrøret er bygget, skal det afbetales og bruges, og det bliver endnu dyrere at etablere en løsning, som hverken involverer fossilgas eller biogas. Gasrøret til Lolland-Falster er dermed en gasfælde, fordi den kun gør det sværere at opnå et klima-neutralt samfund.


Andre industrier kobles på

Efter planen skal mange flere industrier langs ledningen kobles på gasnettet. Der er dog ikke så mange virksomheder, der har givet forhåndstilsagn om at koble sig på, som Energinet havde regnet med.


Russisk invasion af Ukraine kan stoppe byggeriet

Byggeriet af gasrøret vil bidrage til at forlænge den europæiske afhængighed af russisk gas. I et debatindlæg i Altinget den 4. marts 2022 om, hvad Danmark kan gøre for at frigøre sig fra russisk gas, foreslår Ea Energianalyse at aflyse eller udsætte byggeriet af Lolland-Falster-gasledningen.


Ea Energianalyse begrunder forslaget med, at der vil gå mindst 20 år, før den marginale gas i Europa bliver "grøn" – og i al den tid vil enhver forøgelse af gasforbruget på Lolland og andre steder øge importen af fossilgas fra Rusland til Europa.


Når Ea Energianalyse taler om "grøn" gas dækker det sandsynligvis over biogas og PtX-gas. At den marginale gas kan blive grøn allerede om 20 år virker urealistisk, men det vil under alle omstændigheder kræve en kraftig reduktion i forbruget af gas.


Arbejdspladser

Selvom meget, som sagt, tyder på, at elektrificering af sukkerproduktionen kan lade sig gøre, og at det vil være en billigere samfundsøkonomisk løsning, er det grundlæggende risikoen for at miste arbejdspladser, som har været afgørende for, at byggeriet af Lolland-Falster gasledningen er sat i gang. Ifølge DI - Dansk Byggeri er der dog mangel på arbejdskraft på Lolland-Falster.

Folketinget skal behandle sagen

Indtil nu har beslutningen om Lolland-Falster-gasledningen været behandlet administrativt af Klima-, Energi og Forsyningsministeriet, men den 17. januar 2023 fandt Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Alternativet sammen om at fremsætte et lovforslag om at sætte byggeriet på pause indtil 2025.


Etableringsarbejdet er ikke startet, så byggeriet kan stadig stoppes. Læs lovforslaget og følg med i Folketingets behandling på Folketingets hjemmeside.


I december 2022 sendte NOAH en julegave til alle medlemmerne af Folketinget med en opfordring til at støtte et beslutningsforslag om at sætte byggeriet i bero. Læs mere om aktionen på NOAHs hjemmeside, hvor du også kan læse det brev, der var vedlagt gaven.


Et tilsvarende beslutningsforslag blev fremsat lidt før udskrivelsen af Folketingsvalget i november 2022, men det bortfaldt automatisk, da valget blev udskrevet.

 


Sidst redigeret 13.02.23