I grundlovens § 73 Stk. 1 står der: “Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning”.

Klimakrisen betyder, at store nye projekter, som belaster klimaet i et omfang, som det er tilfældet med Baltic Pipe, ikke er i almenvellets interesse. Så simpelt kan det siges, men der er også hundredevis af berørte lodsejere, som ikke mener, de har fået en tilstrækkelig erstatning.

Endnu er der ikke foretaget en grundlæggende juridisk afklaring af, om det er i almenvellet interesse at etablere Baltic Pipe på dansk grund. De danske domstole tager som regel udgangspunkt i præcedens, når det handler om grundloven, og der er desværre ikke præcedens for at inddrage klima- og miljøhensyn. Uanset om der er præcedens eller ej i overvejelser om almenvellets interesser, mener vi, at det er noget man bør gøre.

“Når almenvellet godt kan undvære Baltic Pipe, hvordan kan det så være i almenvellets interesse, at rørføringen går over danske lodsejeres jord?” spørger Claus S. Madsen i LandbrugsAvisen 24. juli 2018. Claus S. Madsen har i 35 år været rådgiver for landmænd og lodsejere inden for bl.a. ekspropriation og ejendomsret. 

Vi kan tilføje, at Baltic Pipe ikke kan være i almenvellets interesse, når det har en så negativ indvirkning på klimaet, fremtidens generationer og udbygningen af vedvarende energi.

Claus S. Madsen fortsætter: “Når der normalt eksproprieres til større infrastrukturprojekter i Danmark, som f.eks. motorveje, broer og jernbaner, foregår det efter en anlægslov vedtaget i Folketinget. I dette tilfælde med Baltic Pipe kan det åbenbart foregå ved et ministerielt dekret. Dvs. Folketinget har ikke umiddelbart haft mulighed for at vedtage projektet, som ved en anlægslov.”

Stenderuphalvøen-initiativet ved Kolding har startet et juridisk arbejde med at vurdere ekspropriationsgrundlaget og sikre en retfærdig erstatning og vilkår til de lodsejere, der skal lægge jord til Baltic Pipe.