”Baltic Pipe-projektet forventes for Danmark at give samfundsøkonomisk værdi i form af lavere transportomkostninger for gas. Det bedste bud på den samfundsøkonomiske nettogevinst i form af tarifbesparelse for de nuværende, danske brugere er 2,3 mia. DKK. Efter korrektion for risiko er gevinsten 1,5 mia. DKK.” (Kilde: Baltic Pipe Business Case)

Nattogevinsten er beregnet som forventet besparelse i periode 2022 til 2052, altså i en periode på 30 år til to år efter Danmarks officielle mål for klimaneutralitet.

Den fremtidige samfundsøkonomiske gevinst på 1,5 til 2,3 mia. kr. kan også sammenholdes med, at projektet har modtaget to mia. kr. i offentlig støtte fra EU.

Siden Baltic Pipe Business Case blev udgivet i 2018 er de danske udgifter vokset med 1,7-2,2 mia. kr.

Så vidt vi ved, har Energinet ikke siden offentliggjort en vurdering af, hvad disse ekstra udgifter betyder for projektets samfundsøkonomi, men i Baltic Pipe Business Case benyttede Energinet en diskonteringsfaktor på fire procent i beregningen af den samfundsøkonomiske værdi. Som et regneeksempel er 1,7 mia. kr. vokset til 5,5 mia. kr. på 30 år, hvis renten er fire procent. 

Energinet kunne selvfølgelig ikke vide på forhånd, at der ville komme en ekstraomkostning på to mia. kr. og beløbet bliver naturligvis afdraget undervejs, men de ekstra omkostninger vil under alle omstændigheder have alvorlig, mærkbar betydning for projektets økonomi. Energinet bevæger sig ud i en forklaring om, at de ekstra omkostninger ikke får den store indvirkning, fordi Polen og Norge er med til at dække omkostningerne. Folketinget burde kræve en ny officiel analyse fra Energinet i stedet for en søforklaring i en pressemeddelelse.

Ifølge Baltc Pipe Miljøkonsekvensrapport fra 2019 vil en normal husstand opnå en besparelse på ca. 125 kr. årligt, når Baltic Pipe er bygget. For en mellemstor virksomhed med årligt forbrug på 300.000 m3 er besparelsen 15.000-19.000 kr. årligt. Disse beløb er vurderet lang tid før, det blev kendt, at udgifterne til den danske del af projektet er steget med to mia. kr.

Forbruget af gas forventes at falde frem mod 2030, især som følge af udskiftning af naturgasfyr og udfasning af gas til procesvarme i industrien. Antallet af kunder, som evt. får gavn af besparelser, vil altså falde de kommende år.