Fire miljøgrupper har anmodet EU-Kommissionen om at revidere den beslutning, der godkendte den seneste PCI-liste, der gav 30 gasprojekter prioriteret status i EU-systemet. De fire organisationer anser optagelsen af ​​30 foreslåede gasprojekter på listen for ulovlig, da EU-Kommissionen ved at godkende listen brød med sine egne klima- og energilove.

Milliarder af euro er bundet til at blive spildt på de 30 gasinfrastruktur-projekter. Listen inkluderer f.eks. Baltic Pipe og EastMed, som er en 1.900 km lang gasrørledning, der skal forbinde gasfelter fra Israel og Cypern til Italien via Grækenland. Kommissionen har imidlertid ikke estimeret den samlede CO2- og metan-udledning fra projekterne.

De fire miljøorganisationer har fået mulighed for at anmode Kommission om at revidere sin beslutning efter en større revision om adgang til retssystemet for miljø i EU.

Skridtet er det første i et sagsanlæg. Hvis Kommissionen nægter at ændre sin beslutning, vil organisationerne nemlig have mulighed for at starte en retssag mod Kommissionen.

ClientEarth-advokat Guillermo Ramo udtaler:

"Denne liste svarer til et VIP-pas for fossilgas i Europa, selvom vi burde tale om dens udfasning. Kommissionen tog ikke hensyn til virkningen af ​​metanemissioner fra gasinfrastrukturprojekter - på trods af beviser for, at disse er betydelige. Det er ulovligt, da det direkte kolliderer med EU's egne klimalove og dets juridiske forpligtelser i henhold til Paris-aftalen."

Miljøorganisationerne argumenterer med, at EU's beslutning om at støtte gasinfrastruktur truer EU's klima- og energimål. Eksperter har klart sagt, at der ikke skal bygges ny infrastruktur til gas- eller andre fossile brændstoffer, hvis vi skal begrænse opvarmningen til 1,5 C.

Nogle undersøgelser peger på, at EU kan stoppe importen af ​​al russisk fossil gas inden 2025 – to år tidligere end EU-Kommissionens nuværende mål for 2027 – uden at bygge ny gasinfrastruktur eller forsinke udfasningen af ​​kul.

Europa-Kommissionen har op til 22 uger fra den 7. juni 2022, hvor anmodningen blev fremsat, til at svare. Slutresultatet kan være en dom, der præciserer, hvordan EU skal tage højde for infrastrukturens klimapåvirkninger.

Sidst redigeret 06.07.2022