I 2019 modtog Baltic Pipe-projektet 1,6 mia. kr. (215 mio. Euro) fra Europa-Kommissionen til byggeriet. I 2018 modtog det 136 mio. kr. (18,3 Euro) til forundersøgelsen. Og i 2017 fik projektet 246,6 mio. kr. (33,1 mio. Euro) også til forundersøgelsen. Alt i alt to mia. kroner.

Pengene er kommet fra Connecting Europe Facility (CEF). Kun projekter, der ikke kan klare sig på almindelige markedsvilkår, kan få støtte fra denne støtteordning. Altså var Baltic Pipe ikke blevet bygget uden støtte fra EU. 

EU har allerede spildt 3,3 milliarder kroner på gasprojekter, som er uafsluttede eller opgivet, så hvis Baltic Pipe bliver stoppet, er det ikke første gang, at et PCI-projekt standses.

Selvfølgelig vil det være ærgerligt for EU at have brugt to milliarder kroner til ingen nytte, men det er direkte dumt at fortsætte et projekt, der så åbenlyst modarbejder EU’s klimapolitik, og det kan på sigt koste det offentlige langt mere end to milliarder.